Hvis du har behov for at finde en undskyldning til at stoppe med at ryge, så kan du – kvit og frit – finde en her… Bedre forbillede: Der er dobbelt så stor risiko for, at et barn begynder at ryge, hvis deres forældre gør. Bedre hørelse: Rygere har næsten 70 procent større risiko for at miste hørelsen end ikke-rygere. Bedre kondi: Rygning gør, at ilttilførslen til hjerte, lunger og muskler bliver dårligere og du har derfor dårligere udholdenhed, når du dyrker sport. Bedre plads: Når du kvitter smøgerne, slipper du for at fylde tasker og lommer med cigaretpakker, lightere og tændstikker. Bedre råd: Forskere og politikere lufter idéen om at sætte priserne på tobak op, da de mener, det vil reducere forbruget. Du kunne jo i stedet spare pengene op og tage ud at rejse eller købe nogle nye ting. Billigere forsikring: Hos flere forsikringsselskaber er det dyrere at tegne forsikringer, hvis du ryger meget. Bliv en bedre kysser: Hvis din partner ikke ryger, er det næppe nogen rar oplevelse for vedkommende at snave med dig. Du stinker og smager af sur røg og har dårlig ånde. Bonus på jobbet: Der er endnu ikke så kendt herhjemme, men i USA bliver det mere og mere udbredt, at arbejdsgiverne giver medarbejderne en form for bonus – for eksempel gavekort, rabatter eller penge – hvis de deltager i rygestopkurser. Duft bedre: Du kan nok ikke selv lugte det, men røg stinker og kan lugtes langt væk. Dyrene får det bedre: Forskningen inden for kræft og især rygerrelateret kræft baseres ofte på dyreforsøg. Jo flere der dropper vanen, jo færre undersøgelser må dyrene lide under. Flere dates: En undersøgelse fra Canada viser, at 56 procent ikke vil date en ryger. 20 procent kendte nogen, der havde droppet en kæreste, fordi vedkommende røg. Fri for bakteriebomben: I en undersøgelse af kendte cigaretmærker opdagede man, at en enkelt cigaret kan indeholde mere end en million bakterier, der inhaleres sammen med røgen. Færre kemikalier: Smøger indeholder tusindvis af kemikalier såsom arsenik og benzen. Færre rynker: Rygning fremskynder aldringen af huden, fordi det ødelægger vævet, der giver huden styrke og elasticitet. Få bedre sex: Rygning kan påvirke cirkulationen i kroppen og med mindre blodgennemstrømning i kønsorganerne, er det sværere at blive seksuelt ophidset – både for mænd og kvinder. Gem overgangsalderen: Rygende kvinder kommer tidligere i overgangsalderen. Gør livet sundere for andre: Passiv rygning er skyld i cirka 2.000 dødsfald årligt. Ingen brand: Der er seks gange større risiko for, at rygerhjem bryder i brand i forhold til ikke-ryger-hjem. Ingen psoriasis: Undersøgelser har påvist, at rygere er mere udsatte for at få hudlidelsen psoriasis. Jo mere, du ryger, jo større er risikoen. Kør sikkert: En undersøgelse fra 1990'erne viser, at der er halvanden gang større risiko for at køre galt, hvis du er ryger. Lev bedre: Rygere lever ikke blot kortere, de risikerer også flere år med dårligt helbred. Hvert år er næsten 5.000 tilfælde af førtidspension relateret til rygning. Lev længere: Rygning medfører næsten 14.000 dødsfald om året i Danmark. Rygere dør gennemsnitligt 10 år tidligere end ikke-rygere. Mal mindre: Rygning misfarver hurtigt væggene i dit hjem, der derfor skal males oftere end væggene i et ikke-rygerhjem. Mere glæde: Et britisk studie af 10.000 personer over 50 år viser, at rygere er mindre glade og tilfredse end ikkerygere. Mindre medicin: Nogle mennesker vil kunne reducere deres medicinindtag, hvis de kvitter smøgerne. Røg indvirker nemlig på nogle medikamenter, så du skal have større doser, hvis du er ryger. Mindre risiko for hjertesygdom: Rygere er dobbelt så udsatte for kroniske hjertelidelser som ikke-rygere. Mindre sygdom: En undersøgelse har vist, at rygere gennemsnitligt har 11 sygedage mere pr. år end ikke-rygere. Nedsæt kræftrisikoen: Rygning øger risikoen for kræft i lunger, mave og mundhule markant. Nemmere at blive gravid: Det er sværere at blive gravid, hvis du ryger. Derudover øger rygning under graviditeten risikoen for lav fødselsvægt, for tidlig fødsel, vuggedød, spontan abort og graviditet uden for livmoderen. Pænere hår: Rygere får hurtigere gråt hår end ikke-rygere. Håret er desuden mere livløst. Pænere tænder: Rygertænder er ofte brune på grund af nikotinen. Jo længere du ryger, jo værre bliver pletterne. Rygere skal oftere end ikke-rygere til tandlægen med tandkødsbetændelse og har oftere behov for rensning af tænderne. Raske husdyr: En række undersøgelser viser, at katte, hunde og fugle kan få kræft, hvis de bor i rygerhjem og udsættes for passiv rygning. Se bedre: Rygning øger risikoen for at udvikle nethindesygdomme, der i værste fald kan føre til blindhed. Slip for at blive stemplet: I takt med at flere kvitter tobakken, bliver synet på rygere mere og mere negativt. Slip for pres: Rygere oplever ofte, at familie, venner og kolleger forsøger at presse dem til at stoppe med cigaretterne. Slut med at fryse: Rygere må stå og fryse foran barer og restauranter hele vinteren. Smag mere: Rygning nedsætter lugtesansen og smagssansen. Når du stopper, vil du få meget mere glæde af din mad, som vil smage af mere. Smart hjerne: Rygning øger risikoen for at udvikle demens og Alzheimers. Sov godt: En undersøgelse har vist, at fire gange så mange rygere som ikke-rygere ikke føler sig udhvilede om morgenen. Rygere har også mindre tid med dyb søvn end ikke-rygere. Forskerne mener, at rygerne forstyrres af abstinenser i løbet af natten. Spar på papiret: I mange ulande bliver træer fældet og brugt som brændsel i forbindelse med tørring og behandling af tobaksblade. Det udgør anslået 1,5 procent af skovdøden i verden. Spis sundere: Ifølge et fransk studie spiser rygere mere fedt og kolesterolrigt end ikke- rygere. Stop hosten: Rygere hoster meget mere end ikkerygere. Det larmer og er ikke særlig frækt. Stor klub: Når du stopper kommer du i selskab med de 100.000 andre, der årligt stopper. Stærkere knogler: Ikke-rygere har stærkere knogler end rygere. Sundere børn: Børn, der udsættes for passiv rygning, har større risiko for astma og lungebetændelse, bronkitis og mellemørebetændelse. De har også større risiko for indlærings-og adfærdsproblemer. Supersæd: Ikke-rygere har 49 procent bedre sædkvalitet end rygere, viser norsk forskning. Sår heler hurtigere: I forbindelse med operationer heler sår på rygere langsommere end for ikke-rygeres vedkommende. Det kan føre til komplikationer. Tryggere at spise p-piller: P-piller øger risikoen for blodpropper og er du ryger, er risikoen endnu større. Undgå depression: Rygning kan øge risikoen for at blive deprimeret og angst. Undgå forbud: Mange steder er det forbudt at ryge, og flere steder i udlandet er der endnu flere restriktioner. Hvis du stopper, skal du ikke hele tiden forholde dig til, hvor du kan udføre din dårlige vane. Undgå gule fingre: Det er ucharmerende med ildelugtende, gule fingre og negle som mange faste rygere døjer med. Undgå mavesygdom: Rygere har fire gange så stor risiko for at udvikle mave-tarm- sygdommen Crohns sygdom, som i visse tilfælde er så voldsom, at dele af tarmen må fjernes. Undgå sure opstød: Mange rygere døjer med sure opstød og halsbrand. Undgå vuggedød: Har du en baby i huset, bør du ikke ryge indenfor. Rygning øger risikoen for vuggedød. Varme fødder og hænder: Rygere har ofte dårlig blodcirkulation, og det betyder, at de tit fryser om hænder og fødder. I de værste tilfælde får rygere problemer med forfrysninger, når de er ude i kulden. Væk med dårlig ånde: Rygning giver dårlig ånde.